Spillet med spørgsmålene om ”jeg har aldrig” er en leg, som kendes af både unge og ældre. Det er en sjov selskabsleg, som kan spilles som drukspil eller som underholdende indslag til fx en firmafest eller fødselsdag.
Det kan bringe ekstra grin og humor ind i legen, når I har masser af forskellige spørgsmål at spille om. Det kan være frække spørgsmål, sære spørgsmål, pudsige spørgsmål eller overraskende spørgsmål – det kan nemt tilpasses selskabet og arrangementet.
Herunder får du masser af inspiration og idéer til spørgsmål, og du kan bringe ind i ”Jeg har aldrig”- spillet med vennerne eller kollegaerne. Og du får også en god beskrivelse af reglerne, så du kan introducere dine gæster for, hvordan spillet spilles korrekt.
Reglerne i ”Jeg har aldrig” spil
Først og fremmest er det vigtigt, at du og dine gæster har styr på reglerne i spillet. Det er et populært og velkendt spil, og der kan findes mange forskellige versioner af.
De traditionelle regler er nemme og enkle at sætte sig ind i, så det er muligt for alle festdeltagere at lege med på spillet.
”Jeg har aldrig” spillet foregår ved, at alle festens deltagere sidder samlet om et bord. Turen går på skift imellem alle deltagere, som hver især skal finde på et spørgsmål med den velkendte sætning ”Jeg har aldrig”.
Det er op til hver enkelt persons fantasi og kreativitet at finde på spørgsmål, som kan skabe sjov og overraskelse.
Når der stilles et spørgsmål, skal alle de deltagere, som kan bekræfte udsagnet drikke, mens deltageres som ikke kan genkende udsagnet skal sidde over.
Selvom spillet primært bliver brugt i forbindelse med fester og indtagelse af alkohol, er det også muligt at udskifte alkohol med pointsystem.
Spillet bliver brugt som drukspil blandt venner og kollegaer, hvor der er garanti for at lære hinanden bedre at kende, og hvor der med sikkerhed vil komme overraskende oplysninger frem om flere af festens deltagere.
”Jeg har aldrig” kortspil
Den store fordel ved partyspillet er, at det ikke kræver nogen rekvisitter modsat mange andre populære selskabslege. Det eneste I behøver er jeres humor og fantasi.
”Jeg har aldrig” findes som kortspil, der kan være den oplagte gave til en ven eller veninde. Spillet fungerer på samme måde som det traditionelle spil uden kort.
Som kortspil er kategorierne fastlagt i kraft af det kort, som en spiller trækker. Kortspillet er egnet til den nære kreds af venner og bekendte, hvor der kan deles sandheder og små hemmeligheder.
”Jeg har aldrig” drukspil med sjove spørgsmål
Des flere forskellige spørgsmål der kan stilles, des sjovere bliver spillet. Det er en god idé at have en masse forskellige typer af spørgsmål klar, så der er mulighed for, at alle deltagere kan få muligheden for at drikke.
Der findes et hav af sjove spørgsmål, som du kan bruge til dit ”Jeg har aldrig” drukspil. De er uskyldige og vil være nogle, som flere af festens deltagere kan nikke genkendende til.
- (…) rullet mig nøgen i sne.
- (…) kommet til at falde i søvn på offentligt område på vej hjem fra en bytur.
- (…) bevidst taget kærestens mobiltelefon for at tjekke beskeder eller billeder.
- (…) fået en bøde.
- (…) googlet mit eget navn for at undersøge søgeresultaterne.
- (…) taget selfies mens jeg har været på toilettet og sendt videre.
- (…) været i fjernsynet.
- (…) kommet fuld eller beruset på arbejde eller i skole.
Det kan være en god idé at starte spillet med de sjove ”Jeg har aldrig” spørgsmål. Disse kan lette stemningen og med sikkerhed give anledning til, at der bliver fortalt nogle overraskende historier og hemmeligheder.
Det er ikke nødvendigt, at udsagnet eller spørgsmål passer til én selv. Der kan stilles spørgsmål, som opfindes til lejligheden.
”Jeg har aldrig” frække spørgsmål
”Jeg har aldrig” er ét af de mest populære og anvendte spil blandt nære venner, som der spilles enten før eller under en bytur.
Afhængig af hvor godt festens deltagere kender hinanden, kan der bruges frække ”Jeg har aldrig” spørgsmål. Hen på aftenen og i takt med at stemningen bliver mere festlig og løssluppen, er det uundgåeligt, at der ikke kommer frække spørgsmål ind i spillet.
De frække spørgsmål er i blandt de største kategorier for gode spørgsmål til ”Jeg har aldrig” spil.
- (…) jeg har aldrig været forelsket i en fra vennekredsen.
- (…) oprettet en seriøs dating profil.
- (…) badet nøgen på strand eller ved en sø.
- (…) lagt an på en lærer eller underviser.
- (…) været forelsket i en ven eller venindens mor eller far.
- (…) haft sex med et kostume på.
- (…) kysset med en person af samme køn.
Det er en god idé at have god tid, når I sætter gang i jeres spil med de mange sjove, pinlige, frække og seksuelle spørgsmål. I den nære vennekreds vil der uden tvivl blive spurgt uddybende ind til udsagn, som en festdeltager genkender.
Legen bliver brugt til at fortælle historier og sjove, personlige begivenheder.
”Jeg har aldrig” seksuelle spørgsmål
Udover de frække spørgsmål er de seksuelle spørgsmål en populær kategori til ”Jeg har aldrig” spillet. Hvor de frække spørgsmål er sjove og kan være generelle, kan de seksuelle spørgsmål være mere personlige.
Med de seksuelle ”Jeg har aldrig” spørgsmål vil stemningen til festen med sikkerhed blive sjov og løssluppen. Det populære spil er ikke kun tiltænkt som et drukspil med formålet om at drikke. Det er ligeså meget en leg om venskab og mimik, hvor der kigges efter ansigtsudtryk, når der stilles spørgsmål, som en eller flere festdeltagere ikke drikker på.
- (…) haft sex med en kollega.
- (…) haft sex i en bil.
- (…) haft en trekant.
- (…) blevet opdaget i at have sex et offentligt sted.
- (…) haft sex med én af samme køn.
- (…) været i et forhold med én alene på grund af sex eller udseende.
- (…) fantaseret om en kendt person fra tv (Reality Show, TV-avisen eller en serie).
Det er vigtigt, at de personlige grænser respekteres blandt spillets deltagere. Selvom der kan komme overraskende historier frem om flere af deltagerne, kan det være, de ikke ønsker at uddybe det konkrete udsagn eller spørgsmål. I denne forbindelse er det en god idé på forhånd at forventningsafstemme reglerne, så der er enighed om, at det er ok ikke at uddybe spørgsmål fra de personlige kategorier.
”Jeg har aldrig” pinlige spørgsmål
I takt med at der er kommet sandheder og sjove anekdoter frem om flere af festens deltagere, kan der stilles pinlige spørgsmål, som med sikkerhed vil give anledning til flere grin.
Som drukspil vil der komme sandheder på bordet med de pinlige spørgsmål. Når spillets deltagere har fået noget at drikke, vil de blive mere ærlige. Dette kan få spillet til at blive ekstra sjovt.
De pinlige spørgsmål er nogle, som der uden tvivl vil være flere, der kan nikke genkendende til.
- (…) tænd for vandhanen efter et toiletbesøg uden reelt at vaske mine hænder.
- (…) undgået at tage et bad i mere end 5 dage.
- (…) forsøgt at charme mig til at undgå en bøde.
- (…) løget om mit helbred for at pjække fra skole eller arbejde.
- (…) været afhængig af en bestemt type madvare.
- (…) blevet taget i at danse nøgen rundt.
- (…) oplevet at mit badetøj utilsigtet røg af på i svømmehallen eller på stranden.
- (…) sendt en SMS til den forkerte modtager.
De pinlige spørgsmål er en oplagt start kategori for spillet. Det er spørgsmål, som i sig selv er underholdende, og som kan bringe sjove forklaringer frem. Og det er spørgsmål, som ikke rammer personligt og sårbart.
Gode råd til at spille ”Jeg har aldrig” leg
Der findes mange forskellige typer af kategorier for spørgsmål, som kan bruges i forbindelse med det populære drukspil. Dette gør det til et fleksibelt og tilpasningsdygtigt spil, som kan bruges til fødselsdag, sommerfest, firmafest, julefrokost og mange flere festlige anledninger.
Den helt store fordel ved spillet er, at der på forhånd kan vælges en bestemt kategori, som der skal stilles spørgsmål ud fra. Der vil være forskel på, hvor de personlige og individuelle grænser går i forhold til at give oplysninger om sig selv.
Der findes et par gode råd, som kan sikre jer, at I alle får en sjov og uforpligtende oplevelse med spillet:
- Vær enig om reglerne på forhånd
- Start med at udvælge jer en kategori som I starter spillet med
- Vær enige om når der skiftes kategori
Iblandt kollegagruppen kan det være oplagt at vælge en upersonlig og sjov kategori med generelle spørgsmål. Er I derimod en flok gode venner, som spiller sammen, kan I vælge jer mere personlige kategorier for ”Jeg har aldrig” spørgsmål.
Det er en god idé, at der fra starten af spillet vælges en kategori, som alle deltagere er med på. På den måde sikrer I jer, at alle får en sjov og underholdende oplevelse med spillet.