infoboks

Når du skal lege bartender for en aften og servere lækre farvestrålende cocktails til dine gæster, så skal udstyret være i orden – både til festen, men også til baren. Det betyder at du skal have nogle flotte cocktailglas, som du kan servere lækkerierne i.

Men mindst lige så vigtigt betyder det, at du skal have en god cocktail shaker, sådan du kan mixe de mange forskellige cocktails og gøre dem helt perfekte.

I denne artikel får du alle de nødvendige informationer du har brug for, sådan du kan finde den shaker, som matcher dine behov.

Hvilke typer cocktailshakere findes der?

Der findes naturligvis et væld af forskellige shakere som varierer i både størrelse og designs. Men helt overordnet kan du inddele alle cocktailshakere i tre primære kategorier.

  • Bostonshakeren
  • Cobblershakeren
  • Frenchshakeren

Vi vil her komme med en kort beskrivelse af forskellen på de tre typer, samt hvilke shakerne rummer.

Bostonshakeren

Hvis du køber en Boston cocktailshaker, så har du en shaker som består af to dele. En del i metal og en del i glas.

Fordelen i at delene består af to materialetyper er, at uanset hvilke temperaturskifte du udsætter den for, når du mixer drinks, så er den stadig forholdsvis nem at skille fra hinanden.

Du nyder også stor fordel i, at den ene halvdel er af glas og dermed transparant. Dermed kan du hele tiden holde øje med farve og konsistens, på den drink du er ved at ryste sammen.

Det er også typisk en Bostonshaker som bruges, når der eksperimenteres med flair-bartending. Her kastes shakeren rundt i luften, mens bartenderen på imponerende akrobatisk vis laver en masse flotte tricks samtidig med at drinken laves. Bunden i en bostonshaker er lidt tungere, så den altid kommer ned først, og dermed lettere at håndtere i en disciplin som f.eks. flair-bartending.

Cobblershakeren

Hvis du anskaffer dig en Cobbler Cocktailshaker, som også går under navnet Manhattan Shaker, så får du tre dele i en.

Naturligvis en underdel og en overdel men denne type shaker har også en indbygget strainer, hvilket gør den nem at hælde fra, samtidig med du sikrer dig at is, krydderier og andre tilsætninger, som skal give drinken smag bliver siet fra.

Dog skal du være opmærksom på, at Cobblershakerens dele ofte er lavet i aluminium. Så ved temperaturændringer vil delene reagere på samme måde, og de kan have tendens til at låse sig tæt sammen. Der dannes nemt et undertryk, som kan gøre det vanskeligt at skille delene fra hinanden.

Frenchshakeren

Denne type shaker minder meget om Bostonshakeren, blot at delene er fremstillet i metal. Det betyder bl.a. at du ikke har en transparant del og nogle af de egenskaber du får i en Bostonshaker ikke opfyldes i Frenchshakeren.

Til gengæld kan du få denne shaker i mange størrelser og endda nogle helt op til 90 cl, så du har nogle helt andre muligheder i forhold til at mixe større mængder med Frenchshakeren.

Hvilken shaker er bedst?

Nu har du fået præsenteret tre forskellige shakere, så det store spørgsmål er naturligvis, hvilken du skal vælge.

Vores bedste svar er, at du må prøve dig frem. Test de forskellige shakere af og find ud af, hvilken type som matcher dine behov.

Den mest udbredte af de tre forskellige typer er Bostonshakeren, så her kunne være et godt sted at starte.

Men prøv dig frem og find på den måde ud af, hvilken shaker du kan lave de bedste drinks og cocktails med.

Rigtig god fornøjelse!

Comments are closed.