Der findes mange sjove gadgets, både til børnene, til stuen eller andre steder i hjemmet. Du kan dekorere dit hjem med flere slags gadgets der også kan lyse, dette gælder både bordlamper gulvlamper, lyskilder og andre ting. Herunder kan du læse om nogle af de sjoveste gadgets som også kan lyse.
Lamper som gadgets
Med sjove lamper, kan du pifte stemningen op i dit hjem og give det et humoristisk strejf. Der er en masse forskellige typer af sjove, specielle og interessante lamper, som der duer til mere end bare at sprede lys. De bidrager til at sætte et helt unikt og personligt præg på din indretning. Lavalampen, som jo er en klassiker, benyttes stadigvæk i stor grad, især på børneværelset. Andre populære valg er lamper der er formet som figurer, f.eks. Star Wars eller Disney figurer. Nogle vælger også lamper i sjove farver, især i stuen, til at pifte stemningen op. Der laves eksempelvis gulvlamper med tre lampeskærme der alle er i forskellige farver. Det kan også fungere med pendler, som hænger ned fra loftet, hvor disse er i forskellige farver. Der findes også alverdens plafonder med sjove motiver, som især ses på børneværelset.
Dekorationspærer
Dekorationspærer med indbygget LED er en af de trends der bliver mere og mere udbredt inden for belysning. Førhen kunne glødepæren ses i rigtigt mange hjem rundt omkring i Danmark, og i mange år var glødepæren også den foretrukne pære i de danske hjem. Grunden til glødepærens popularitet var blandt andet dens alsidighed – at den er utrolig dekorativ og pæn, samtidig med at den fås i flere forskellige variationer og lysstyrker. Over de senere år, har LED dekorationspæren erstattet den gode gamle, klassiske glødepære. Der kommer flere og flere nye forskellige varianter af dekorationspærerne, som alle får sjove motiver. Udover de almindelige dekorationspærer, der ligner den gamle glødepære, bliver der også produceret mange andre varianter af dekorationspæren. En af de helt store vindere er lyskilder med skrift eller symboler.
Lamper med højttaler
Én af de nyeste gadgets inden for belysning er lamper med indbygget højttaler. Disse ses både i den lave prisende, hvor de kan købes helt ned til et par hundrede kroner, men man kan også anskaffe sig lamper med indbygget højttaler til en høj pris af høj kvalitet ikke mindst. Nogle af disse højttalere kan benyttes udendørs, hvorfor de egner sig perfekt til at blive taget med en tur i den lokale park, på festivaler, eller bare en tur i haven. Dem der tåler udendørs brug, tåler som regel også brug på badeværelset. Andre egner sig blot til at bruges indendøre.