Sådan finder du flere penge i dit budget

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange, der hver måned har svært ved at få deres penge til at række. Det betyder, at de ved udgangen af en måned er nødt til at vende hver en sten for at finde råd til de sidste ting. Det er ikke optimalt, og derfor handler det om at finde sig nogle alternativer i hverdagen, således man kan få noget mere luft i sin økonomi. Og det kan man gøre på flere forskellige måder. For det første handler det om at spare penge der, hvor det er muligt, og for det andet skal man forsøge at højne sin indtjening. Det er noget, du kan læse mere om her nedenunder.

Du skal skære ned, pille fra og finde billigere alternativer til dine udgifter

Når du gerne vil finde nogle besparelser i dit buget, kan det være en fordel at se på dine faste udgifter. Her er det nemlig ofte muligt at spare nogle penge. Tag for eksempel et kig på dine forsikringer og dit mobilabonnement. Til disse ting kan det være, at det er muligt for dig at finde nogle billigere alternativer, som sagtens kan dække dit forbrug ind. Herefter skal du tage et kig på de ting, du hver måned betaler for, men som du egentlig sagtens kan eller bør undvære. Det være sig for eksempel streamingtjenester og fitnessabonnementer. Har man svært ved at få det hele til at hænge sammen økonomisk, er en streamingtjeneste en hverdagsluksus, som man bør skære fra. Og har man et fitnessabonnement, kan det være, at man sjældent bruger det, eller også kan man sagtens finde gratis alternativer til træning for eksempel hjemme i stuen eller ude i naturen. Derudover er der mange, der ryger. Og det betyder, at de hver måned bruger en stor mængde penge på at købe cigaretter. Den udgift kan dog skæres kraftigt ned, hvis man vælger at skifte til e-cigaretter. Med en sådan skal der nemlig kun i ny og næ købes noget e-væske.

Måske skal du arbejde mere eller arbejde et helt andet sted

Når du har skåret ned, skåret fra og fundet billigere alternativer, skal du finde ud af, hvordan du kan få nogle flere penge ind på din konto hver måned. Her skal du for eksempel undersøge om det er muligt for dig at få nogle flere vagter på dit nuværende job, det kunne for eksempel være aften- eller weekendvagter. Måske skal du finde dig et bijob, som kan give dig lidt ekstra råderum hver måned, eller måske skal du finde dig et helt andet arbejde, hvor du får en højere lønudbetaling. Det handler således om at tage et grundigt og kritisk blik på den måde, man får penge ind på kontoen på, på nuværende tidspunkt, og så er det bare med at søge jobmarkedet igennem efter nogle bedre alternativer. Ofte er der flere muligheder, og så er det bare med at hoppe på dem frem for at lade sig begrænse.

Bedøm denne artikel