infoboks

Gadgets kan være mange ting. Alt lige fra oppustelige badedyr med kopholdere til en genopladelig kaffekop med automatisk røreske i. Men gadgets kan også være henne i den mere praktiske ende.

Skal du på ferie, er det ikke sikkert, du får brug for en selvrørende kaffekop. Der skal mere til end det. Dine ferie gadgets skal give mening at have med og være noget der ikke bare fylder i bagagen.

Kuffert

Først og fremmest skal du have en kuffert. Det kunne meget vel være en Day kuffert. Uden en kuffert kommer du ikke særlig langt. De billige plastikposer fra den lokale købmand er i hvert fald ikke noget at råbe hurra for. Bagagen skulle også gerne nå helskindet frem til feriedestinationen.

Har du en gammel kuffert liggende på loftet, er den bedre end ingenting. Men husk lige at tjekke om lynlåsen stadig virker og at der ikke ligger et par edderkopper og hygger sig under det lune stof.

Rejsehårtørrer

Når du har fået fat i en kuffert, kan du begynde at pakke den med alle dine nødvendige sager. Hvis du bare ikke kan undvære din hårtørrer, er der heldigvis råd for dette. Det er nemlig så smart, at man kan få rejsehårtørrere. De er lidt mindre og kan nemt foldes sammen og kommes i kufferten. Nu er der kun at krydse fingre for, at hotelværelset har en stikkontakt.

Powerbank

Powerbank… Åh, powerbank. Det er nok en af de mest praktiske opfindelser til rejsefolket. Tænk på hvor mange situationer der kan undgås, fordi powerbanken eksisterer. Du kan altid ringe efter hjælp, hvis uheldet er ude. Du går heller aldrig glip af det perfekte billede. For lad os være ærlige… Billeder er sikkert det, du kommer til at bruge telefonen allermest til på din ferie. Vennerne og de sociale medier skal opdateres og så hjælper det ikke, at telefonen er løbet tør.

Nakkepude

Hvem kan ikke bruge en nakkepude? Okay, er du ude at vandre eller på storbyferie, har du måske ikke så meget brug for den. Men under ture med meget transporttid er de uundværlige. En flyvetur bliver behageligere, når der er mulighed for at læne hovedet tilbage. Får hovedet lov til at vælte frem og tilbage mister søvnen ligesom sin effekt. Og så sjovt er det heller ikke at rende og kigge op i himlen med hold i nakken resten af ferien.

Nu mangler du kun dine personlige ejendele og tøjet, men det må man gå ud fra, du husker.

Comments are closed.