infoboks

Du husker sandsynligvis at have leget med kuglebaner i din barndom. Både er de fantastisk underholdende et lege med (også for voksne), og så er de i øvrigt også rigtig gode for barnets udvikling.

For hvad end man har en kuglebane, som kan modificeres, eller om den kommer med en fast opbygning, så er der rigeligt at tage sig til. Især de yngste børn vil kunne stimuleres gevaldigt af at benytte selv de helt simple kuglebaner.

Kuglebaner kommer naturligvis i alle former og farver, ligesom de også fremstilles af både træ og plastik. Og er barnet ikke så meget til kugler, kan man naturligvis også købe kuglebaner, hvor det eksempelvis er biler eller mennesker, der triller ned af banen.

Stimulér barnets tænkeevne

For ældre børn kan en fastbygget kuglebane dog godt gå hen og blive en anelse kedelig i længden. Heldigvis er der rig mulighed for at købe modul-kuglebaner, som gør det muligt at opbygge sin helt egen bane.

Dette er ikke bare umanerligt underholdende for nysgerrige mennesker i alle aldre, men det er også med til at udvikle barnets evne til at tænke logisk. For hvordan skal banen opsættes, hvis man gerne vil have, at kuglerne når helt i mål?

Som voksen kan det (nogle gange) virke logisk, men for børn er kuglebaner en oplagt måde at udvikle disse problemløsningsevner. Samtidig træner det naturligvis også barnets motorik, hvilket naturligvis er værd at tage med.

Domino: Kuglebanen uden kugler

Er I gået amok i kuglebaner og ejer allerede alle de baner, der er værd at eje? Så kan I bevæge jer over til dominobrikker, som jo bevæger sig meget i samme stil og område. I stedet for at det er en kugle, der skal trille fra starten af en kuglebane til enden, så skal man få dominobrikkerne til at vælte hinanden fra den ene ende til den anden.

Det kan også virke meget lige til, når man lige tænker over det, men det er det ikke nødvendigvis. Og slet ikke, hvis man tager sig god tid til at lave en meget avanceret dominobane.

Mange vælger også at kombinere kuglebaner med dominobrikker for at lave den ultimative kædereaktion. Og hvis I begynder, mens barnet fortsat er ungt, så er der stor sandsynlighed for, at I er blevet verdensmestre i både kuglebaner og dominobrikker, når barnet bliver gammelt nok til at synes, at det er sjovt at lægge jeres projekter på Youtube.

Det er altså ikke bare en måde at stimulere børn og voksnes hjerner på, men også noget, der kan blive til en hyggelig aktivitet, man kan lave sammen i de næste mange år.