infoboks

Du kan vælge at købe din næste mobil kontant, eller du kan købe den på afbetaling. En afbetalingsordning er ofte på 6, 12 eller 24 måneder. Find mere info om mulighederne i blogindlægget.

Selvom du køber din næste mobil på afbetaling, så er det ikke ensbetydende med, at du er bundet til én bestemt teleudbyder i det antal måneder, det tager at betale din mobil af. Faktisk er der mange gode grunde til, at du bør købe din mobil på kredit – især hvis forhandleren ikke binder dig til et abonnement.

#1: Afbetalingen er ofte rentefri

Når du køber din mobil på afbetaling hos et teleselskab, skal du typisk ikke betale høje renter, som gør, at telefonens pris bliver højere end kontantprisen. Det betyder, at du får mere luft i budgettet, da du ikke skal betale de mange penge på en gang.

Du kan naturligvis også lave en betalingsaftale med en elektronikbutik, som tilbyder kunderne at dele betalingen op. Disse sælger som regel kun mobiler og ikke mobilabonnementer. Her skal du ofte betale renter, men efterfølgende er du frit stillet til at vælge det abonnement, du ønsker.

Det betyder, at du har en stor frihed til at vælge det abonnement, der er billigst på markedet, hvorfor det i nogle situationer går lige op med det, du skal betale ekstra for abonnementet hos en teleudbyder. Det er op til dig at overveje, hvilken vej du vil gå, når du skal købe din nye mobiltelefon på kredit.

#2: Ingen binding

Det er efterhånden de færreste teleselskaber, som binder dig i længere tid, hvis du køber din telefon på afbetaling. Hos f.eks. YouSee vil man dog blive præsenteret for en bindingsperiode på 6 måneder. Derfor kan man ikke tage det som en selvfølge, at købet sker uden binding.

Hos de fleste andre selskaber er du kun bundet i én måned, fordi købet forudsætter, at du opretter et abonnement hos dem. Du er dog ikke mere bundet, end at du sagtens kan skifte abonnement, men blot betale for den første måned.

Incitamentet for at tilbyde denne ordning for teleselskaberne er, at der er stor konkurrence om kunderne. Samtidig vælger de fleste at blive hos det teleselskab, de køber mobilen igennem, da der efterhånden ikke er stor forskel på de forskellige pakker, du kan få hos teleselskaberne.

#3: Du behøves ikke en (stor) opsparing

Telefoner koster i dag det samme som en bærbar computer, hvis du skal have en af flagskibsmodellerne, som de populært kaldes. Det betyder, at du skal have en mindre opsparing, hvis du skal kunne betale for din nye telefon kontant.

Du skal dog ikke nødvendigvis betale den kontant, medmindre du har luft i budgettet til det. Du kan selv vælge, hvor lang en periode du vil afdrage på lånet, hvorfor du kan slippe afsted med en lav månedlig ydelse.

I modsætning til at leje en telefon for xxx kroner om måneden, så ejer du din mobil fra dag 1, selvom du ikke har indfriet gælden endnu.

#4: Du kan sælge telefonen efterfølgende

Hvis du beslutter dig for, at du vil købe en mobil på afbetaling, så får du en mobil, som du frit kan sælge, når du har betalt den af. Det betyder, at du kan skifte din mobil hvert andet år, hvis blot du er villig til at afdrage i 24 måneder.

Når du har betalt mobilen af, har du en forholdsvis ny mobil, som du efterfølgende kan sælge, når du skal købe en ny telefon. Det er selvfølgelig ikke det mest miljøvenlige at skifte mobilen ud hvert andet år, men med de softwarefælder, som producenterne beviseligt lægger i din telefon, så den ikke længere er up-to-date efter en kort årrække, kan det være nødvendigt.

Comments are closed.