Skal det være lidt lækkert, og er budgettet ikke en begrænsning, så er en gaspejs det ultimative valg. De kan altså bare noget, men det er klart en af de dyrere gadgets. Teknologien i pejsene er så avanceret, at du har alverdens features i pejsen, men samtidig er den så brugervenlig, at alt du behøver er at udskifte batterier, når den først er sluttet til. Se et udvalg af gaspejse her.
Pejse og ildsteder installeres ikke længere udelukkende for varmens skyld, men også fordi de er hyggelige og skaber liv i hjemmet. Derfor fås der også et hav af andre pejseløsninger såsom biopejse, elpejse eller elektroniske pejse til vanddampe.
Gaspejsen synes dog at have den fedeste teknologi. Du kan skrue helt op for flammen på din iPhone, mens du ligger og ser fodbold i TV’et. Dét er luksus!
Hvordan virker en gaspejs?
Gaspejse fungerer ved, at der tilsluttes gas – én løsning er via en direkte fra en gastilslutning i huset. Det kan være både naturgas eller bygas. En anden løsning kan være fra en gasflaske. Det er den mest almindelige løsning, fordi det er nemmest. Det skyldes selvsagt, at der undgås en del konstruktionsarbejde med at få lagt gas ind i hjemmet. Mindre konstruktion – lavere pris!
Forbruget er dog lidt højere, når det kommer fra en gasflaske frem for en forsyning. Det er klart, da der er noget mere håndtering. Flasken skal udskiftes efter et vist antal timer, hvorimod forsyningen kører helt automatisk fra et større anlæg. Gas til gaspejsen er en nødvendigt for at brænde. Får pejsen ikke gas, så vil den ikke tænde. Det til svarer en bil uden diesel eller benzin.
Hvad kræver pejsen?
Det er klart, at pejsen kræver, der fysisk er plads til den. Den skal derfor kunne passe ind i sine omgivelser. Af samme årsag findes gaspejse i forskellige størrelser, så der fremstilles rent faktisk til de fleste behov. Det gælder både, hvad angår størrelse, men i særdeleshed også flammevinkler. I nogle rum ønskes gaspejsens flamme at være synlig mellem to rum, i en endevæg eller under TV’et. Her er behovet igen forskelligt, og det er der selvfølgelig også taget højde for.
Aftræk er også en nødvendigt, hvis du vil installere en gaspejs i stuen. Der er tale om et såkaldt balanceret aftræk, som sikrer, at afgasserne kommer ud af hjemmet samtidig med, at røret trækker frisk luft ind ude fra. Der er særlige regler for, hvordan et sådan aftræk, eller gaspejs skorsten om man vil, skal installeres. Reglerne afhænger af pejsevalg samt opbygningen af omramningen.
Brandsikker omramning er også et krav, når pejsen skal godkendes af den lokale myndighed. Der anvendes ofte skamotec plader til at beklæde pejsene, da disse er varmebestandige op til 1000 grader. Andet materiale kan også godtages som brandsikker beklædning. For at etablere en gaspejs skal du bruge:
- Gaspejs
- Gastilslutning
- Balanceret aftræk
- Brandsikker beklædning
Ved etablering af gaspejse indendørs, skal du naturligvis have pejsen i sig selv. Derudover kræver det tilslutning af gas, et godkendt balanceret aftræk samt en sikker omramning af såvel pejs og aftræk.