Alle er udstyret med en smartphone, der efterhånden er lige så avanceret som en computer. Alligevel er der noget, den ikke kan; erstatte det klassiske fjernsyn. Læs her, hvad det er, der gør fjernsynsmediet så overlegent.
Streaming vinder mere og mere frem, og flere har da også spået, at flow-tv om få år vil være stendødt. Alligevel er der flere faktorer, der tyder på, at det ikke er sandheden. En del af svaret kan findes i, at den foretrukne gadget til streaming, vores smartphone, simpelthen ikke kan hamle op med fjernsynet.
Dét, der gør fjernsynet overlegent, er, at det udelukkende har én funktion – at vise billeder i en størrelse, hvor seeren ikke skal knibe øjnene sammen for at se, hvad der foregår. De fleste husstande har et fjernsyn, og selvom streaming på mobile enheder vinder frem, er der intet, som tyder på, at det vil få tv-forbruget til at falde. Snarere tværtimod.
Tv-pakker bliver billigere
Selvom streaming er i fremgang, betyder det ikke, at flow-tv er dødt. Faktisk lever det, trods flere eksperters forudsigelser, i bedste velgående. Det skyldes ikke mindst de billige tv-pakker, der konstant lanceres og optimeres.
Her er det muligt selv at blande din tv-pakke, så den matcher dine behov – og de fås til en overkommelig pris, der ikke vælter budgettet. Boxer TV er et fremragende eksempel på en service, hvor du selv kan sammensætte dine favoritkanaler, så du slipper for at betale for det, du alligevel ikke gider at se.
Samtidig er tv-producenterne godt klar over, at de er nødt til at innovere markedet, såfremt flow-tv skal have en chance for at overleve, hvorfor de fleste udsendelser kan ses on demand.
Fjernsynet er et symbol på afslapning
Hvor telefonen efterhånden er blevet et symbol på stress, hvor vi konstant er i kontakt med omverdenen, er fjernsynet et symbol på det modsatte; at kunne slappe af på sofaen uden at koncentrere sig om andet end dét, der foregår på skærmen.
Førhen blev fjernsynet set som et overstimulerende element, der fjernede fokus fra dét, der virkelig betød noget. Sådan er det ikke længere, for den rolle er i dag overtaget af vores telefoner, der konstant minder os om, at der er en verden udenfor.
Det er således ikke muligt at slå fødderne op på sofabordet efter en lang arbejdsdag, sætte en film eller serie på via telefonens display og lade sig opsluge. I hvert fald ikke uden at blive afbrudt af notifikationer om likes, e-mails og alt muligt andet, der fjerner fokus fra det, vi i bund og grund længtes efter – at slå hjernen fra og lade os underholde.
Telefonens display er for småt
En anden grund til, at telefonen aldrig vil kunne komme i nærheden af at kunne overtage fjernsynets rolle som det ultimative apparat til afslapning, er det faktum, at displayet simpelthen er for småt.
Fjernsynet er skabt til at vise billeder på afstand, uden seeren er nødt til at ændre position eller spole tilbage for at fange de små detaljer. Telefonen er oplagt som et supplement, hvis du er på farten, men den vil aldrig kunne overtage tv’ets rolle. Displayet er simpelthen for småt.