Har du overvejet at tage et jagttegn, men er ikke helt overbevist om det er noget for dig eller ej, så er denne artikel noget for dig. At gå på jagt kan nemlig for mange betegnes som en livsstil, men benyttes også af mange som et fri-rum, hvor man kommer i tæt kontakt med naturen og sig selv.
Der er dog mange ting at tage i betragtning, og det er ikke alle der vil synes om at gå på jagt, hvorfor det kan være en god idé at læse med her, hvis du er i tvivl om det er noget du vil synes om.
Tålmodighed skal ligge dybt i dig
En af de vigtigste egenskaber at besidde som jæger er tålmodighed. Det er vigtigt at man værdsætter tiden brugt i naturen lige så meget som selve dét, at skyde dyret. Man bruger nemlig rigtig mange timer – hvis ikke dage, på at være på jagt uden at skyde noget, og derfor kan det hurtigt blive kedeligt at gå på jagt, hvis ikke man kan lide at bruge tid i naturen uden at skyde noget.
Det er vigtigt at være forsvarlig
Hvis man har selvindsigt nok til at kunne konkludere at man ikke er betydeligt forsvarlig af natur er jagt nok ikke en god idé for dig. Der er mange ting der kan gå galt hvis ikke man er forsvarlig når man går på jagt, og endda også derhjemme når man skal håndtere sine våben. Man skal derfor have respekt for hele processen og håndteringen af våbnene og procedurerne der skal til, før man kan gå på jagt. Det er ikke nok blot at have våbenskabe derhjemme, og så tro at man kan betragte sig selv som forsvarlig.
Du skal have maven til at kunne tage et liv
Når man går på jagt, så gør skal man også kunne tage et andet dyrs liv. Det kan være lidt brutalt de første par gange, og derfor er det ikke noget alle kan eller vil være i stand til. Man skal derfor have det ok med sig selv, ved at tage et dyrs liv. På en måde er det noget af det mest naturlige mennesker kan gøre, og så længe man behandler dyret med respekt og ynder at spise dyret, er der absolut intet i vejen med at gå på jagt fra et moralsk og etisk standpunkt. Det er der selvfølgelig mange veganere der er uenige i, men objektivt set har disse frie dyr haft et godt liv, og går på ingen måde til spilde.